CHOKOLADE KAGE

Har en opskrift på en chokoladekage, som jeg altid bruger når det skal være simpelt og hurtigt. Den er fra bogen “Spice and spirit – the complete kosher jewish cookbook”. En genial kogebog med MANGE opskrifter i. Den er på ca. 500 sider, uden billeder og foruden opskrifter indeholder den informationer om de jødiske helligdage og kosher regler (det må der komme et indlæg om en anden gang).

Kagen er en basic luftig chokoladekage med kakao. Jeg kommer ofte chokolade stykker eller knapper i og har flere gange erstattet kaffen med appelsinjuice. Nødder er også godt i og man kan gøre kagen mere kompakt ved at komme smeltet chokolade i.

Jeg bagte en halv portion som muffins. Den halve portion rakte til en plade med 12 muffins + 1 stor og 5 mini ved siden af. Da opskriften er amerikansk, er målene i cups. Jeg bruger et alm. størrelse vandglas som 1 cup og det fungerer godt 🙂

Du skal bruge:
2 æg
2/3 kop olie
1tsk vaniljesukker
2 1/4 kop mel
2 tsk. bagepulver
et nip salt
1/2 cup kakaopulver
1 kop varm stærk kaffe
ca. 60 g chokoladeknapper (man kan sagtens komme mere i efter min smag)

Jeg plejer at piske sukker og æg indtil massen er hvid og luftig og så tilsætter jeg alle de resterende ingredienser, men skal det gå hurtigt bliver det hele bare smidt sammen. Hvis man bager dejen som muffins, skal de have 15-20 minutter ved 180°

Image

 

speciale frustrationer

ARGH.. kender i det, hvor man tænker “hvorfor var det ik jeg bare gjorde det i december, så ville det hele være på plads nu”. Anyways, det er ikke på plads – det kommer på plads, for det skal det. Har nemlig kun en uge til jeg skal køre forsøg og i mellemtiden spiser jeg lidt chokolade!!!

Jeg undersøger juice – folks præferencer til forskellige juice. 

Testen er i uge 6 og 7 og foregår i dette rum:

Image

 

Gulerodssuppe med ingefær

Simpel og super lækker suppe, god som lille forret 6-8 personer

Ingredienser:
550g gulerødder
4 kopper bouillon (jeg brugte en vegetarisk kyllinge bouillon)
2-3 cm ingefær
2 løg
1 lille dåse kokosmælk

Skræl og hak gulerødder i rustikke stykker. Pil løgene og skær dem i kvarte. Hak ingefæren fint. Kom det i en gryde med bouillonen og kog til løg og gulerødder er møre. Blend suppen og smag til.  Kom kokosmælken i og giv et kort opkog  kort inden servering.

Jeg serverede suppen med hjemmebagt flute. Det ser godt nok lidt tørt ud på billedet, men hold op det blev lækkert. Skal lige sige at min suppe stod ret længe og simrede, så blev nødt til at spæde op med ekstra glas vand.

Gulerodssuppe